Novellerne henvender sig til et publikum med interesse for den socialrealistiske fortælling.
Hanne Elmer har en baggrund som sygeplejerske med arbejde inden for plejen og dertil en uddannelse som cand.pæd. Baggrunden i plejen er meget mærkbar i disse noveller, der generelt handler om mennesker, der er blevet gjort afhængige af andre. Der kan være tale om demens, AIDS eller fx diabetes. Ofte er vi tæt på døden eller kan ligefrem gå ind i den. Novellerne er monologer fra disse mennesker, der trist eller humoristisk formulerer sig om deres situation. Et enkelt sted går Helmer så kontant til værket, at hvor den demente mangler et ord i sit vokabularium, møder læseren en lakune i teksten - og må altså selv fylde teksten ud. Det er jo virkningsfuldt. Generelt er teksterne gode og vedkommende i deres spejling af disse eksistenser fra nutidens Danmark.
Hanne Elmer debuterede med den helt anderledes groteske Hansens hemmelige springtur, 2004, men ligger i disse noveller langt tættere på dansk socialrealistisk tradition - men altså stadig med humoren som element - med anvendelse fx som Martha Christensens noveller. Man kan forestille sig novellerne inddraget i fx undervisningen på social-og sundhedsfeltet.
En samling vellykkede noveller der spænder fint fra ulykkelig afmagt til humor også af den sorte slags og oplevelsen også af små sejre: "Lykke er når ens tømmermænd overstiger ens fantomsmerter". Genren ligger godt for Helmer, så man kan håbe på mere.