Kærlighed og dæmoni : hvorfor fejludvikler kærligheden sig?

Hver gang Møllehave begiver sin ind på litterære områder, får han af den etablerede kritik at vide, at han er amatør. Det er han til en vis grad, men han har til gengæld nogle fortrin, som ersjældne. Han er en utrolig god læser, han har både kroppen og sjælen med, han ser ofte tingene ud fra en overraskende synsvinkel og så er han som præst vant til at fremstille selv indvikledeproblemstillinger og i et klart og forståeligt sprog. I Kærlighed og dæmoni har han fundet en overensstemmelse i tanken om, hvorfor kærligheden fejludvikler sig mellem Dostojevskis sidstemesterværk, Brødrene Karamassov og centrale steder i Kierkegaards forfatterskab. Citater fra Kierkegaard fungerer nærmest som et akkompagnement til romanen, der gennemgår fra begyndelsen tilslutning person for person. Han gør det medrivende og inspirerende, man får lyst til straks igen at læse denne mægtige roman. Og man vil ikke blive skuffet, for Dostojevski var som Balzac ogDickens også en følgetonforfatter, der kunnesit kram.

Read the full assessment