Books / fiction for children / roman

Kampen om skatten


Description


Året er 1947. I Jerusalem er situationen anspændt, men drengen Dov fortsætter eftersøgningen af sin forsvundne familie. Den engelske pige Emily er vendt tilbage til sin familie, men hun kan ikke glemme Dov.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2002

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 10. Sep. 2002

I dette tredje bind i serien er Dov Zalinsky og Emily Parkinson kommet til Jerusalem efter deres flugt fra kidnapperne. Vi er i september 1947, Emily er forenet med sine forældre, og Dov søger efter sin familie. Han går rundt i byen på må og få, men ender i butikken hos den kristne araber, Bin-Jazzi. Her tager begivenhederne fart. En katolsk præst beder Bin-Jazzi om at gemme de netop fundne Qumranruller, der efterstræbes af både arabere og griske englændere. Dov får en vigtig rolle i det spil, samtidig med, at Emily på andre måder forsøger at finde Dovs familie. Efter en række spændende episoder, hvor bl.a. Dov flygter i cisternerne under byen, lykkes det at få afleveret rullerne til myndighederne. Emily finder oplysninger om Dovs familie, der viser, at hans fader er død, mens hans bror tilsyneladende lever i Tel Aviv under andet navn. Bogen indeholder kort over Jerusalem i 1947, desuden er der et afsnit om skriftrullerne. Det er igen en ind imellem ganske spændende fortælling med dokumentarisk karakter, der bl.a. giver et troværdigt indtryk af de politiske forhold. Bogen kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 5.-6. kl., og læserne af serien vil se frem til næste bind.


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2002

By

By

Britta Liboriussen

d. 10. Sep. 2002

3. del af serien Zion-junior. I 2001 udkom Brudte løfter og i 2002 Oprør for fred. Et fjerde bind er planlagt til 2003. Den jødiske dreng Dov har nu fundet vej til Jerusalem, hvor han fortsætter sin søgen efter sin forsvundne familie. Engelske Emily er vendt hjem til sine forældre i Jerusalem efter kidnapningen i forrige bind, men kan ikke glemme Dov. Året er 1947, og stemningen i Jerusalem bliver mere og mere spændt. Jøderne kæmper for deres egen stat, og englænderne er ved at trække sig ud af Palæstina. Dov bliver ven med en arabisk kristen, der giver ham arbejde og et sted at bo. Emily frygter, at hendes familie snart må rejse hjem til England. Midt i det hele dukker nogle gamle skriftruller op. Det bliver Dovs opgave at forsøge at bringe dem i sikkerhed. Dødehavsrullerne må ikke gå tabt. Historien er som i de andre bind særdeles spændende og velfortalt. Læseren får også en masse at vide om oprettelsen af staten Israel. I sig selv en historisk begivenhed fuld af drama og med store konsekvenser for den aktuelle situation i Mellemøsten. Bag i bogen en rigtig god og oplysende efterskrift om de bagvedliggende historiske begivenheder. Jeg ser frem til at læse bind 4. En vellykket historisk serie,der forekommer mere og mere aktuel. For børn fra ca. 11 år.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 44 (2002)

By

By

Tove Kettner Heiberg

Årg. 119, nr. 44 (2002)



Information and editions