Books / fiction for children / roman

Kampstart


Description


FC Fodboldvenner er blevet tilmeldt en turnering, så de skal spille deres første kampe. De er dygtige spillere hver for sig, men kan de stå sammen som et hold? Og hvorfor er det at Valde hænger med hovedet lige før deres første kampe?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2013

By

By

Pia Petersen

d. 5. Nov. 2013

4. bog i serien FC Fodboldvenner til fodboldglade piger og drenge på 8-9 år. Kan højtlæses fra 6-10 år. Fin forside der er holdt i seriens stil med god angivelse af både serietitlen og nr. i serien.

Der er to hovedhistorier i denne bog. Den ene er at fodboldholdet er meldt til turnering, og hvordan det lykkes for dem at finde sammen og spille som et hold. Den anden er at Valdes mor og far skal skilles, og at Valde og hans mor flytter ind til Valdes morfar, der jo er Ronaldos nabo. Begge dele fortælles realistisk, flettes fint sammen og giver et godt billede af, hvordan det er at være barn i dagens Danmark. Historien er illustreret af Lars Horneman, der formår at tydeliggøre spilsituationerne på fineste vis. Der er fx en tegning til slut i bogen, som børnene selv kan bruge, når de er til træning. Der er et fint flow i bogen, hvilket også hjælper på læsbarheden. Yderligere er skrifttypen tilpas stor til målgruppen, og der er fint luft mellem linjerne.

Denne kan sammenlignes med serierne FC Mezzi og Fodboldholdet Frøerne, der også handler om fodboldhold og venskab. Denne udmærker sig ved at skildre en realistisk, dansk virkelighed anno 2013 og ved at der er praktiske øvelser, man kan bruge i sin egen træning.

God ny bog i serien FC Fodboldvenner, der er realistisk og genkendelig for målgruppen. Stor tekst og luft mellem linjerne gør den nem at gå til, og praktiske fodboldøvelser kan gøre bogen til en del af børnenes hverdag og ikke udelukkende en læseoplevelse.