Books / fiction for children / romaner

Kaneltræet


Description


Den 14-årige pige Yola fra Afrika træder på en landmine og mister sit ene ben. Yola er dog "heldig", for hun møder mennesker der hjælper hende videre i livet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. June 2001

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 14. June 2001

Det er lykkedes den irske forfatter Aubrey Flegg at skildre et lille afrikansk samfund så man som hvid europæer får en anelse om, hvorfor der er borgerkrige mange steder i Afrika. Romanens hovedperson er Yola der træder på en landmine og mister sit ene ben. I første omgang er hendes fremtidsudsigter dystre. Hun vil efter al sandsynlighed blive lukket inde i landsbyen uden muligheder. Ingen vil gifte sig med en invalid. Gennem en nødhjælpsorganisation kommer Yola til Irland, hvor hun dels får en ny protese, dels får en uddannelse, der bringer hende tilbage til den afrikanske hjemstavn. Her må hun mod sin vilje tage parti i borgerkrigen, og det lykkes hende sammen med en ung irer at forhindre en katastrofe. Bogen er velskrevet og elementært spændende, persontegningerne er troværdige og skildringen af den afrikanske landsbykultur er fin. Forfatteren kender sit stofområde og lader bogen slutte med et faktaafsnit og en webadresseliste over organisationer der arbejder med de problemer, der er aktuelle i romanen: børnesoldater, landminer og nødhjælp. Det er en spændende bog der kan lægge op til etiske klassedrøftelser fra 6. kl. Det er den 3. bog i Pigeserien.


The libraries' assessment

d. 14. June 2001

By

By

Bente Nielsen

d. 14. June 2001

Den tredje bog i Pigeserien er en særdeles gribende og aktuel historie med udgangspunkt i virkeligheden. Den behandler så alvorlige problemstillinger som landminer, våbensalg og børnesoldater. Bogen foregår i et opdigtet land i Afrika, og den handler om den 14-årige pige Yola, der træder på en landmine og mister sit ene ben. Hun bliver sendt til Irland, hvor hun får en moderne protese, og da hun vender hjem, begynder hun at undervise andre børn i at undgå de farlige landminer. Senere får hun kendskab til illegal våbenhandel og til børnesoldaters rolle i oprørsbevægelsen. Der er ingen tvivl om, at emnet ligger forfatteren dybt på sinde, og han har da også skrevet en historie, der berører læseren dybt. Han formår ligeledes at give en udmærket skildring af det særprægede afrikanske miljø og de anderledes familiemønstre. Også Yolas tanker og følelser og spirende forelskelse i en irsk dreng skildres fint. Sproget er uden de store litterære kvaliteter, og den omfangsrige handling kunne sagtens have været strammet en del op. Bogen kan læses fra 14 år, og skal nok have et par ord med på vejen. Det er Aubrey Fleggs første bog på dansk.



Information and editions