Books / fiction for children


Description


Billedbog.Emil inviteres af sin morfar på krokodilletur, med til broen, over åen, hvor de farlige krokodiller bor. Og det bliver særlig farligt da morfar kaster sig ud i et slagsmål med den største, Kaptajn Klaptorsk.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 1998

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 20. Jan. 1998

Den store billedbog indeholder en herlig fantasihistorie om Emil og morfar på tur sammen ned til åen. Morfar ved, at den store krokodille Kaptajn Klaptorsk gemmer sig nede ved åen, så det bliver en meget spændende og dramatisk tur, hvor morfar fortæller om alle de farlige krokodiller undervejs. Og Emil lever sig helt ind i morfars fortælling. Han ser det hele for sig om ikke andet så i den medbragte krokodillekikkert. Det er en særdeles fornøjelig beretning, som børn fortrinsvis inden skolealderen kan leve med i under oplæsningen og efterfølgende kan genopleve i de sprælske illustrationer, der udbygger og supplerer teksten. De er udført på stadigt varierede opslag med pudsigt kantede, sprællemandslignende figurer i frisk antydende farvelægning med fantasiens krokodilleverden i sorte streger og grå nuancer i baggrunden. Det er billeder med energi og aktivitet, der fornemt i billedudtrykket leger videre med tekstens sprogleg med stadige sving mellem fantasi og realplan skabt i og med sproget i morfars fortælling. Den underfundige tekst med masser af fantasibefordrende krokodilleord er varieret indpasset i lyse felter mellem billedelementerne, men også ind imellem sat som hvidt på sort.


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 1998

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 20. Jan. 1998

En "zær" historie af en af genrens mestre med illustrationer, der på fineste måde forstår og udtrykker fortællingens opbygning og intention. Ill. interesserer sig ikke for realisme i person- eller miljøtegning, men bruger et flot og sjovt gennemtænkt surreelt og symbolsk billedsprog med fin spænding mellem sort/hvide og farvelagte billedelementer, stilmæssigt sammenligneligt med Anne Pedersen. Emils morfar er tegnet med en blyant bag øret og et flot svungent Dali-agtigt overskæg, måske et tegn på hans evne som skildrer og behersker af det underbevidstes dæmoner og deres vogter, dumheden. Men den slags behøver man ikke tænke på, når man indtager den vellykkede billedbog om Emil, der af sin modige morfar inviteres på krokodilletur. Morfar lægger ikke skjul på, at turen er farlig og højdepunktet af fare nås, da morfar kaster sig ud i slagsmål med Kaptajn Klaptorsk, den værste af de krokodiller, der bor under Krokodillebroen. Han overlever lige akkurat, men dog med kampgejsten i behold. Farerne opvejes af det rare og trygge i forholdet mellem morfar og Emil, og undervejs er der også tid til både ordspil, krokodillesang og -dans og til sidst en krokodillegrøn is, så også børn fra 4-5 år kan nyde spændingen uden at vælte.


Berlingske tidende

d. 15. Mar. 1998

By

By

Eva Glistrup

d. 15. Mar. 1998


Jyllands-posten

d. 14. Feb. 1998

By

By

Marianne Gade

d. 14. Feb. 1998



Information and editions