Books / nonfiction / udstillingskataloger

Karisma


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling 23.2.-18.5.2003.


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Sep. 2002

By

By

Kent Skov

d. 20. Sep. 2002

PMA er en af landets meget spændende og kontroversielle fotografer, der har udstillet i både ind- og udland. Han arbejder særligt med iscenesat fotografi forstået som arrangeret virkelighed i reklamefotos og portrætfotografier af kendte personer i ualmindelige positurer, situationer eller omgivelser. Hans ry for at få kendte personer til "hvadsomhelst" er respekteret i faget, og det dokumenteres her i denne ualmindeligt flotte udgivelse i stort format. PMA's ekstraordinære udvidelse af portrætfotografiet giver nogle helt særegne og tankevækkende resultater og sammenhænge. Hans fotos er således ikke alene dokumentation, men fortæller historier eller beskriver scenarier ofte af surrealistisk tilsnit ved hjælp af de arrangerede opstillinger af personer og genstande med en særlig anvendelse af lys- og skyggevirkninger og farver. Det man også kan se i dette store flotte udvalg er, at PMA anvender reklamefotografiets virkemidler i sine portrætfotografier og omvendt. PMA's arbejder er udgivet i Per Morten Abrahamsen : Fotografi 1987-97 og han er repræsenteret i Nordlys : nordisk fotokunst fra 1993 samt ved den lange række af prægnante forsidefotos til Børsens Nyhedsmagasin.


Information

d. 14. Sep. 2002

By

By

Mette Mortensen

d. 14. Sep. 2002