Books / fiction for children / roman

Karl og Bent bygger en bil


Description


I sæbekassebil ned ad bakken, det må lige være sagen, så Karl bygger en bil, og Bent omdanner sig til en sav, og senere til et hjul, og så bliver man noget øm i kroppen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. May 2015

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. May 2015

4 sjove og lette bøger for børn mellem 6 og 8 år om drengen Karl og hans magiske hund Bent, der kan blive til lige det, den tænker på. En god evne at have, hvis man lige står og mangler en sav, en katapult eller en meget stor sten.

Karl og hans hund Bent er bedste venner. De kan altid finde på sjove, men farlige lege som at bygge en sæbekassebil, en båd, en luftballon eller en katapult. Der opstår tit problemer. Men heldigvis kan Bent lave sig om til lige det, den tænker på. Så det skal nok blive en god dag.

Bøgerne har lix 5-6, teksten er kort og tegningerne er sjove. Karl og Bent er mestre i altid at få noget sjovt, men farligt ud af alt. Og takket være Bents magiske evner skal det nok gå godt. Det er fire meget sjove bøger for både drenge og piger med god fantasi.

Kan man lide humoren i disse bøger, vil man også kunne lide humoren i mange af forfatterens andre bøger eller i bøger skrevet af Rune Fleischer.


The libraries' assessment

d. 12. Dec. 2008

By

By

Boy Olesen

d. 12. Dec. 2008

Bøgerne henvender sig til begynderlæsere i 1. klasse altså fra ca. 6-7 år, som selvlæsning.

Karl og Bent finder på sjove ting de vil bygge, båd og bil. Bent er en hund, Karl er en dreng. Bent kan ligne det han tænker på fx en bil, en sav, et hjul, en drage, en kikkert, så på den måde hjælpes de ad. I Karl og Bent bygger en bil får de lavet en sæbekassebil, og da det ene hjul punkterer, agerer Bent hjul, og bliver noget øm over det hele, da de kører ned ad bakken. I Karl og Bent bygger en båd leger Karl han er pirat på vej til den lille ø, da sejlet blæser væk, men så omdanner Bent sig til åre, og de kommer sikkert frem. Illustrationerne er levende og sjove, og sammenholdt med den velfomulerede og enkle tekst, vil læseren opleve nogle gode historier.

Der er mange let-læse bøger til denne målgruppe, men der er også et stort forbrug. Historierne om Karl og Bent er lidt anderledes, da de tager udgangspunkt i fantasien hos børn. Bøgerne er fuldt på højde med de andre titler i serien om Karl og Bent.

Gode bøger, der tager udgangspunkt i børns fantasi, hvor spænding og det morsomme ledsager hinanden på bedste måde.