Books / nonfiction / kogebøger

Karolines sommermad


Description


Opskrifter på retter hvortil der skal bruges danske råvarer der er i sæson om sommeren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. May 2013

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 15. May 2013

Henvender sig til alle der vil lave god mad - specielt vil tilhængere af Karoline-kogebøgerne elske denne nye tema-serie.

Her er to titler mere fra den nye serie fra Karolines Køkken. Denne gang er det: Karolines mormormad, der allerede ved titlen leder tankerne - og mundvandet - hen på gammelkendte retter som høns i tarteletter, brændende kærlighed, fyldt hvidkål og rabarbertrifli. Indholdsfortegnelsen består af: Forretter, frokostretter & småretter, Hovedretter & tilbehør samt Kager & desserter. Den anden bog: Karolines sommermad indeholder Forretter og hovedretter, Med fisk og skaldyr, Med fjerkræ, Med gris, kalv, okse og lam, Uden kød samt desserter. Der er opskrifter på fx fiskefrikadeller, rejepaella og koldskål med gulerod og melon. Således finder man både kendte og ny-inspirerende retter. Opskrifterne er alle lette at læse og ledsages af farvefotos med de færdige retter. Forsiden leder med det samme tankerne hen på Karoline-hæfterne med den kendte rødternede Karoline-ko og røde tern langs bogryggen. Omslaget er blødt, der er intet register bagi, men en grundig indholdsfortegnelse. På bageste side i hver bog henvises til services og bøger fra Karolines Køkken.

Stilen i denne nye kogebogsserie minder om den vi kender fra Karoline-hæfterne. Den vil derfor tiltale alle "Karoline-elskere".

En indbydende og inspirerende ny serie fra det velkendte Karolines Køkken.