Katedralen i München

Per Olov Enquists foregående bøger borger næsten for anmeldelsers overflødighed. Det skal da kun bekræftes, at Katedralen i München er en gentagelse af den kvalitet, der er karakteristisk for Legionærerne og Sekundanten. Bogen om de olympiske lege 1972, som Enquist så dem og beskrev dem, har det plus, at den skildrede begivenhed i mange detaljer er set i flere nærbilleder - ganske vist med tv-skæærmen som mellemlægspapir - af et meget stort antal mennesker, der måske kan læse endnu. Måske også om det, de ikke kunne se på skærmen, men som E så. Hans administration af den store stofmængde har ikke været let, men der har været bedre muligheder for at spare på historiske forudsætninger for begivenhederne end ved den foregående bog om sporten som religion og livsanskuelse. (Sekundanten). Hvis tv's sportsredaktion kunne og turde bruge bare lidt af den rigelige sendetid til en omtale af bogen, ville de gøre idrætten en god tjeneste ikke den kommercielle, men idrætten. Sikken entema-aften, der kunne blive, med Katedralen i München som udgangspunkt.

Read the full assessment