Books / nonfiction

Kattehviskeren : sådan taler du med din kat


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2004

By

By

Søren Møller

d. 12. Oct. 2004

Bogens titel og undertitel er for snæver, idet her ikke kun beskrives, hvordan man "taler" eller kommunikerer med sin kat. Her kan læses allround om tamkattes adfærd og problemer med pasning og mulige løsninger. Det gøres ud fra forskningsresultater og forfatterens og andres erfaringer, og ud fra en stor kærlighed til katte, ind imellem i vendinger som man nok skal være en meget stor katteentusiast for at goutere. Her er meget om hvordan man kan aflæse kattens mange lydlige og kropslige signaler, men også mange praktiske forslag omkring fodring, renlighed, feriepasning, sygdom, m.m. Illustreret med nogle få farvebilleder og nogle sorthvide stregtegninger. Jeg synes, at en del af teksten virker overflødig eller som et causeri. Ind imellem er der passager der sprogligt eller fagligt ikke står helt klart. Bogen er sat med temmeligt store typer, så dens omfang er ikke så stort som sidetallet kan give en forestilling om. Der er ingen henvisninger til de forskningsresultater forfatteren gør brug af. Der findes i forvejen en række af bøger om kattepsykologi. Emnet er bedre beskrevet i fx Desmond Morris: Katte, 1987, og det er meget bedre illustreret i bl.a. Bruce Fogle: Forstå din kat, 1992 og i Gwen Bailey: Hvad tænker min kat, 2003.