Books / nonfiction / biografier

Kay Bojesen


Description


Om den danske kunsthåndværker (1886-1958) der slog igennem som suveræn sølvsmed og senere vandt international berømmelse for sine smukke træskåle, pudsige nøddeknækkere og sit trælegetøj.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Kent Skov

2007

Serien Danske designere er med dette bind nået til den alsidige sølvsmed, kunsthåndværker og designer KB (1886-1958). KB er i dag nok stadig mest kendt for sin omfattende produktion af klasisk trælegetøj, aben, elefanten, kaninen, bilerne, garderen m.m. fremstillet i værkstedsbutikken midt i København. Men KB var oprindeligt sølvsmed udlært hos selveste Georg Jensen. Her kom han i lære i 1906 og blev oplært i mesterens kendte skønvirkestil. Men KB udviklede sig i takt med tiden hen til at blive en udsøgt funktionalistisk designer af spisebestik, skåle og andet service ofte med kombination af sølv og træ med Grand Prix'en ved triennalen i Milano i 1951 for et nyt stålbestik som et af mange internationale højdepunkter. Bogen er opdelt i to hovedafsnit om hhv. sølvtøjet og legetøjet suppleret med korte afsnit om KB's familieforhold og hans øvrige faglige arbejde primært som initiativtager til Den Permanente Udstilling i begyndelsen af 1930'erne sammen med bl.a. Kaare Klint. Forfatteren LHO bygger gennemgangen op i en vekslen mellem kronologisk beskrivelse af KB's arbejde suppleret med citater og referencer til forskelige kunst/designkritikeres udtalelser gennem årene. Bogen her er som de øvrige i serien veltilrettelagt og velillustreret og giver i en populær form et godt overblik over KB's arbejde med mange konkrete nedslag i hans stilrene og stilskabende design.


Weekendavisen

d. 3. May 2007

By

By

Henrik Wivel

d. 3. May 2007