Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Kejser Augustus


Description


De små fagbøger; Kejser Augustus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. June 2013

By

By

Jesper Holtoug

d. 17. June 2013

Den velkendte serie De små fagbøger præsenterer her en ny, let fagbog, som i ord og billeder behandler hovedtræk af Romerrigets historie med særlig vægt på tiden under Kejser Augustus. Velegnet til selvstændig fordybelse eller som element i større fagligt tema. Kejser Augustus er et kanonpunkt i folkeskolens historieundervisning. Målgruppen er de 7-11-årige.

Bogen er klar og velstruktureret. Enkelt layout uden mange, forstyrrende faktabokse. Afvekslende billedside, korte afsnit og spalteopdelt tekst. Bogen giver et bredt og interessant indblik i Romerriget på Kejser Augustus' tid, hvilket nok bør understreges, da bogen i kun i mindre grad fokuserer på Augustus som historisk personlighed og mere på det tidsafsnit, som Augustus repræsenterer. Ønsker man at vide meget om personen Augustus, vil bogen måske skuffe. Da Romerriget under Augustus imidlertid er en periode der er af særlig betydning, giver dette fokus god mening.

Der findes overordentlig mange fagbøger for aldersgruppen, som generelt omhandler Romerriget. Da Romerriget imidlertid strækker sig over 800 år, levner flertallet af disse bøger kun en smule plads til historiske frontfigurer som Kejser Augustus. Enkelte fagbøger behandler dog Augustus mere uddybende - for eksempel Kejser Augustus, Jellingestenen, Absalon fra serien Historiekanon, 2010.

En god, overskuelig fagbog, som giver en bred, let tilgængelig introduktion til Romerriget generelt og til perioden omkring Kejser Augustus specielt.