Books / nonfiction for children

Kend din krop : sex, pubertet og prævention : en bog om at vokse og forandre sig - indeni og udenpå


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2002

By

By

Ingrid Martlev (skole)

d. 26. Mar. 2002

Der udgives mange bøger om seksualvejledning for børn og unge. De afspejler alle den tid, de er skrevet i. Derfor er det også vigtigt, at de løbende udskiftes. Denne bog om emnet er et must på skolebiblioteket. På en overskuelig og meget sober måde gennemgår den alle seksuallivets faser fra tanker, følelser og spørgsmål videre til kroppens udvikling, selve puberteten, det seksuelle samvær, børn og familie, graviditet og fødsel til prævention, seksuel misbrug, seksuelt overførte sygdomme og abort. Der er ikke noget "føleri" eller smarte voksne, der taler ned til læseren. Bogen er forklarende og åben. "Fjas" og "Fobi", to tegneseriefigurer, som undervejs kommenterer og stiller spørgsmål, er med til at føre læseren gennem bogen, som er illustreret med rigtig gode, sjove tegninger, der både er oplysende, illustrative og uhøjtidelige. Bogen er trykt med en formskriftagtig fond, der giver den et personligt, indbydende præg. Alle de mange ord, der kan slås op i indexet bagerst i bogen, er fremhævet med fed skrift. Bogen kan læses fra 5.-6. klasse og er også velegnet til fælleslæsning. Andre titler om emnet til målgruppen: Drengekøn/Pigekøn fra 1994, Når venner bliver kærester fra 1996 og Babser, vokseværk og ... fra 1997.


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2002

By

By

Else Lerche

d. 26. Mar. 2002

Forfatter og illustrator kendes fra bi.bogen Din fødsels dag, 1996. Undertitlen rammer indholdet mest præcis. Harris vægter at læseren skal føle sig tilpas, at det er ok at beskæftige sig med sex og pubertet, og at det er godt at tale med andre om problemer. Ting afmystificeres, og der kommes godt rundt om emner på en rolig, saglig måde. Fagbogen dækker emnet bredt fx er der afsnit om hvad sex er, forskellen på de to køns kroppe, forandringer under puberteten, fysisk og psykisk, følelser, forelskelse, forplantning, prævention og seksuelt overførte sygdomme. Teksten, letlæselig og velskrevet, er sat i tre spalter i en sats a la formskrift. Væsentlige begreber er fremhævet med fed. Latinske betegnelser nævnes og optræder også i det omfattende register. Bogen, oversat fra engelsk, har relevante danske oplysninger, bl.a. adresser på rådgivningsklinikker. Børn fra 12 år vil få megen viden, og tiltales af de mange farveillustrationer, strøet ud mellem teksten. Stregen er varm og humoristisk, instruktiv når der er behov. To små dyrs, den bekymrede Fobi og den nysgerrig Fjas, kommentarer bogen igennem er et humoristisk indslag. De optræder også på forsiden, bagsiden er oplysende om indholdet. Bogen er et fint supplement til andre bøger om emnet.