Books / fiction for children / sjove bøger

Kender du Pippi Langstrømpe?


Description


Billedbog. Da Pippi Langstrømpe flytter ind i Villa Villakulla med sin hest og den lille abe hr. Nilsson, får børnene Tommy og Annika en anderledes legekammerat for Pippi Langstrømpe er utrolig stærk, kan alt og laver alting selv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. May 2020

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 28. May 2020

En hest på verandaen, fødselsdagsselskab, cirkusforestilling og tingfinderi er blot nogle af de mange oplevelser, der venter børnene Tommy og Annika, da Pippi Langstrømpe flytter ind i Villa Villakulla. Billedbog til højtlæsning for børn i alderen 3-7 år.

Tommy og Annika spiller kroket i haven og har det sjovt, men de kunne nu godt tænke sig en legekammerat. Ved siden af deres hus ligger Villa Villakulla, og en skønne dag flytter en pige ind. Hun hedder Pippi Langstrømpe og har en hest og en lille abe, som hedder hr. Nilsson. Pippi inviterer Tommy og Annika på morgenmad med alle de pandekager, de kan spise. Pippi er utrolig stærk. Hun kan alt og laver alting selv. Hun viser Tommy og Annika, hvordan man bliver tingfinder, og hun tager dem med i cirkus, hvor hun optræder sammen med cirkusartisterne. Tommy og Annika er også med til Pippi Langstrømpes fødselsdag, hvor hesten og hr. Nilsson også er med. Hvordan mon det går den nat, da to tyve bryder ind i Villa Villakulla for at stjæle Pippi Langstrømpes kuffert, som er fuld af penge? illustrationer i farver.

Ny kvalificeret oversættelse af den klassiske fortælling om Pippi Langstrømpe med Ingrid Nymans udødelige illustrationer. Med sine 75 år er Pippi Langstrømpe stadig en af børnelitteraturens store ikoner. Anbefales til læsning, genlæsning og højtlæsning.

Billedbogen er tidligere udgivet som Kender du Pippi Langstrømpe? oversat af Aage Børresen.