Følg den bevægende historie om kentauren Guedali, der om nogen mærker identitetsproblematikken og frygten for det anderledes på sin egen krop. Længslen efter at være normal finder klogt og charmerende udtryk i en magisk realisme, som kan læses af alle med interesse for genren og tematikken.
Den brasilianske forfatter Moacyr Scliars (1937-2011) hovedværk fra 1980 fortæller historien om en lille dreng, der fødes som halvt menneske, halvt hest i en jødisk familie, der er flygtet fra pogromerne i Sovjetunionen til Brasilien i 1930'erne. Hans hårdtarbejdende familie må skjule ham - misfostret - for omverdenen og samtidig forsøge at opretholde de jødiske traditioner. Men en dag er tiden kommet til at forlade skjulet og drage ud på en dramatisk færd for at finde sig selv og nogen, han ligner.
En magisk og forunderlig historie om dualismen mellem krop og sjæl og en længsel efter at være som alle andre - og savne det tabte og unikke, når man er blevet "normal". At være jøde blandt ikke-jøder og at føle sig rodløs og anderledes helt ind i sjælen, er noget mange kan spejle sig i, også som her illustreret gennem en mytologisk figur. Når det tillige fremstilles med boblende og overskudsagtig sproglig kunnen, føles læsningen let og frisk.
LøvekvindenÅndernes husVindens skygge er også en tankevækkende roman om at være født som misfoster. Er interessen den magiske realisme, kan den sproglige ubesværethed findes fx i Åndernes hus og Vindens skyggeLøvekvinden er også en tankevækkende roman om at være født som misfoster. Er interessen den magiske realisme, kan den sproglige ubesværethed findes fx i og Vindens skyggeLøvekvinden er også en tankevækkende roman om at være født som misfoster. Er interessen den magiske realisme, kan den sproglige ubesværethed findes fx i Åndernes hus og .