Books / fiction for children / roman

Kick off


Description


Tommi er træt af at sidde på udskiftningsbænken på Inters ungdomshold. Men så møder han den tidligere fodboldspiller Gaston Champignon, som har nogle anderledes ideer om hvordan man træner et fodboldhold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Torben Wilhelmsen

2008

Ny fodboldserie til selvstændig læsning fra ca. 10 år.

1. bind i ny, anderledes italiensk fodboldserie. Tommi er en dygtig fodboldspiller, men sidder mest på bænken. Men en dag møder han den tidligere fodboldspiller, nu kok, Gaston Champignon, der har nogle usædvanlige ideer om et hold, hvor det at være med og have det sjovt er det vigtigste. T. kommer sammen med nogle af sine ikke fodboldspillende kammerater med på C.'s hold, hvor alle - selv piger - kan være med. Og ved at give børnene udfoldelsesmuligheder og den rette træning, lykkes det næsten for C., at få holdet til at spille lige op med Inters ungdomshold. Det er en ganske underholdende og sjov fodboldhistorie L. Garlando (ny i DK-sammenhæng) her har skruet sammen. Den er ill. med s/h karikerede stregtegninger, og her og der er der i teksten indsat tegneseriesekvenser, som bedre end ord beskriver forløb på fodboldbanen. Hvis læserne i øvrigt kan acceptere den lidt usædvanlige og karikerede træner Champignon, får han en rigtig god læseoplevelse om fodbold ud af det.

Denne nye italienske fodboldserie har samme sværhedsgrad som Dreamteam og De vilde fodboldrødder. Den er anderledes ved at fokusere meget på det, bogen kalde for "retten til at spille fodbold - for sjov" med en tilføjelse om, at "den, der har det sjovt, taber aldrig!".

Alt i alt en udmærket, lidt anderledes fodboldserie for mellemgruppen. Bogen fokuserer bevidst på det at være med frem for på det at vinde. Det gør den på en sjov og underholdende måde, hvor layout, illustrationer og indlagte tegneserier bidrager til en god læseoplevelse.