Kiddæssancen

Da Nørrebro-rapperen Kidd for tre år siden slog igennem med sit flabede debutalbum, "Greatest hits 2011", var det med en musikalsk fuckfinger til den etablerede kulturelite. Kort tid efter proklamerede Kidd, at han var færdig med at lave musik under navnet Kidd, og at hele projektet havde været en joke. Men da var Kidd allerede en af landets populæreste rappere, og siden fulgte filmen "Kiddlife". Nu er Nicholas Westwood Kidd tilbage, og det kan stadig være svært at finde ud af, hvorvidt det hele stadigvæk bare er en vittighed. Stilen er også stadig den bounce- og rave-inspirerede stodder-rap, vi kender Kidd på. Her handler det om at feste, score chicks og bruge penge, og de overfladiske budskaber leveres med bombastiske beats og fuldfede synth-flader. Effektiv partymusik til nutidens unge.

Read the full assessment

"Det er svært at sige, om Kidd er en parodi på hiphop eller bare en parodi på sig selv - og hvor grænsen i så fald går. Men Kiddæssancen er ikke mindst en eksplosiv festplade takket være den håndfuld forskellige producere, der placerer de svedige bassdrops så præcist, at energiniveauet holdes højt. Væk til en weekenddrøm, hvor boblerne holder døden fra døren, og hvor idioti er den eneste redning fra de sorte felter af meningsløshed ... Kidd anerkender, at det forpligter at stå med en mikrofon i hånden, men han nægter at efterleve det. I stedet tager han hiphoppen helt ud på et overdrev, hvor den kan betragte sig selv i spejlet og flække af grin over det, den ser".

Read review