Books / fiction for children / gå på opdagelse

Kig & find i Prinsesselandet


Description


Billedbog. I Prinsesselandet bor prinsesserne Rosa og Lily. De oplever en masse sammen og på hvert opslag i bogen, skal man finde de to piger og mange andre ting i myldret i den lyserøde verden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Dec. 2013

By

By

Marianne Agger

d. 13. Dec. 2013

To meget lyserøde og tøsede findebøger, Kig og find i Felandet og Kig og find i Prinsesselandet, udkommer her samtidigt på forlaget Karrusel, der også udgiver mange Disney- og LEGO-bøger. Målgruppen er børn fra 4-6 år. Især pigerne vil blive begejstrede.

Bøgerne består af elleve opslag med myldrebilleder og en introduktions-historie til landene. Bagerst er der ekstra opgaver. I Prinsesselandet bor de to prinsesser Rosa og Lily, der er med på alle billederne. De er bl.a. i Slotsparken, til hofbal og pyjamasparty og på shopping og prinsessepicnic. De oplever rigtig meget sammen med et virvar af glade børn, voksne og dyr. Det samme gælder for feerne Viola og Annabella i Felandet. De gemmer sig i Paddehattebyen, Skylabyrinten, ved Krystalvandfaldet og andre eventyrlige steder. Det er to feminine verdener med farver, glæde og finurligheder. Myldret er til at overskue, men der er meget liv på tegningerne. Man skal finde 1 til 20 ting, så det er en fordel at kunne tælle til 20. På hvert opslag præsenteres stedet og opgaverne gennem en kort tekst. Udklip af de ting, der skal findes, er placeret rundt om de store billeder.

Andre lignende findebøger for samme målgruppe er fx Bartls Hvor er prinsessekronen? og Mawhinneys Vidunderlige verdener med Disney-prinsesser. Maidments Sjov med feer og alfer synes jeg er lidt sjovere end de andre, da der fx også er forslag til fe-aktiviteter.

Findebøger, som pigerne vil elske, men som ikke byder på nyt indenfor genren.



Information and editions