Books / nonfiction

Kinas eksperimenter : reformer og stormagtsstatus?


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2004

By

By

Per Månson

d. 5. Apr. 2004

Forfatteren er afdelingsleder i international politik ved Institut for Samfundsvidenskab, Århus Universitet og har forsket en del i kinesiske spørgsmål. Denne bog er et politisk, økonomisk og sociologisk studie af Kina i dag, men naturligvis med de historiske forudsætninger for de aktuelle problemstillinger. De fire hovedafsnit er et sociologisk kapitel, hvor forandringer i klassesammensætningen, familiens og virksomhedens rolle m.m. gennemgås. Dernæst følger en analyse af udviklingen i det politiske system med hovedvægt på kommunistpartiets omstillingsevne fra socialisme til markedsøkonomi. Økonomiafsnittet sætter fokus på den enorme, men kontrollerede vækst, Kinas økonomi har gennemgået, og sidste hovedafsnit ser på Kinas rolle i verden og udviklingen fra isolationisme til global medspiller. Til slut opregnes mulige fremtider for Riget i midten. Bogen er forbilledlig formidling af forskning på højt niveau til forståelse og anvendelse for elever ved mellemuddannelser og op samt for almindeligt interesserede, fx de mange Kina-rejsende. Illustrationerne - især fotografierne - lever ikke op til tekstens niveau: de er ikke altid relevante, og gengivelsen er dårlig. Til gengæld er der en del relevante tabeller og faktabokse.


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 2008

By

By

Søren Brunbech

d. 16. Apr. 2008

Den almindeligt interesserede læser bliver klogere på baggrunden for og konsekvenserne af den rivende udvikling i Kina, og bogen vil være oplagt til undervisningsbrug på mellemuddannelses-niveau.

Clemens Stubbe Østergaard er lektor ved Aarhus Universitet med speciale i østasiatisk politik. Han giver først eksempler på de konsekvenser, det har for den enkelte kineser og for samfundslivet, at landet på så kort tid er blevet trukket gennem omvæltninger, som vi andre har været århundreder om at fordøje. Senere følger afsnit om omvæltningerne i Kinas politiske system, om den voldsomme vækst i den kinesiske økonomi og om den deraf følgende stadig større betydning, Kina har på den globale politiske scene. Stoffet er meget klart disponeret med detaljeret indholdsfortegnelse og register. Der er gode og varierede illustrationer, grafer, tabeller og mange indskudte faktabokse.

Både talmaterialet og beskrivelsen af den politiske og økonomiske udvikling er ført up to date i forhold til 1. udgaven fra 2004, der kan kasseres.

Interessen for Kina er stigende i takt med landets stadigt større politiske og økonomiske magt. Reformerne sker med en sådan hast, at det kan være vanskeligt at får et overblik over udviklingen i det store land, men læseren får god hjælp i Stubbe Østergaards indsigtsfulde fremstilling, der med sin klare disponering også vil være velegnet til undervisningsbrug.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 163 (2004)

By

By

Karsten Faurholt

Nr. 163 (2004)


Politik

Årg. 11, nr. 3 (2008)

By

By

Jesper Schlæger

Årg. 11, nr. 3 (2008)


Økonomi og politik

Årg. 81, nr. 4 (2008)

By

By

Camilla T.N. Sørensen

Årg. 81, nr. 4 (2008)