Bent Rasmussen kan i år fejre sit 40 års forfatterjubilæum, og det gør han med en fabulerende og meget velskreven roman. Historien fortæller om drengen Aske, der under et feriebesøg hos sin farmor finder ud af, hvad livet kan indeholde, også med et kig ind i voksenlivet. Aske møder Kjartan, som har en fantasi så stor. Kjartan vil bygge sin egen ubåd, og det projekt bliver Aske involveret i. Og så er der jo også Klabauteren, som måske måske ikke, eksisterer! Og hvis han gør, er han så lille som en nisse, stærk som en gigant og fuld af magi? Men den der nok gør størst indtryk på Aske er Gytte, som har de mest fantastiske bryster! En underfundig historie der fanger og fascinerer sin læser. En bog der helt sikkert vil indfange nysgerrige læsere og Bent Haller-fans i øvrigt En bog og en historie, som udvikler sig side for side, og via sproget får læseren til at ville have mere! For børn og unge fra 12-13 år og voksne må gerne læse med! "Lømmelalderen? En tilstand, en forbrydelse eller en sygdom? Jeg kender både stenalderen, bronzealderen og jernalderen, men hvor i systemet finder man lømmelalderen?".