Digtsamlingen beskriver et forløb fra februar til november, digtene skildrer foråret med grøde i naturen og den vågnende seksualitet og efteråret med tanker om kroppens forfald og døden. Iforhold til den første digtsamling Og kysser dig... fra 1983, hvor parforholdet primært blev fremstillet som udbrændt og kedsommeligt, er forfatteren her havnet i den modsatte grøft - erotikkenssejr over rynker og topmave. Et langt stykke vej er det befriende at læse disse euforiske digte, men efterhånden sniger der sig en fornemmelse ind af, at forfatteren lidt krampagtigt vil bevise denmodne kærligheds store lyksalighed. Ca. halvdelen af bogen optages af de erotiske digte, resten skildrer hverdagens gøremål, relationer til andre mennesker og oplevelsen af at blive ét med naturen.Stærkest står de korte, koncise digte, der er strammet op til sanseindtryk: "Min krop / en have / mit køn / en rose / åben / så kom / kom ind / syng / imens jeg danser." I de længere, fortællendedigte viserforfatteren, at hun også magter denne form. En velskreven og sympatisk digtsamling uden de store armbevægelser.
