Klangprøven

Fortælleren i denne nye roman er en fedladen butiksdetektiv, som bor i en nedlagt skole i Hamburg hos sin familie. Hans far er en dygtig stenhugger, der omhyggeligt udsætter alle nyestenblokke for en klangprøve, der skal afsløre om stenen er perfekt. Det er dog ikke garanti nok i vore dage, hans monumenter rammes af mikrobeangreb, end ikke en sten er stensikker mere. Vorhovedperson fortæller om sin familie og især om en ung pige og hendes plejebarn, som han observerer på sin overvågningsskærm i stormagasinet og siden prøver at komme meget tættere på. Det lykkesogså i nogen grad, hun og drengen flytter ud i et par ledige skolelokaler, og der er ved at opstå fortrolighed og sympati mellem detektiven og pigen, der lever af at oversætte fra norsk. Det førertil bogens vittigste scene: 17. maj fejring i den norske sømandskirke. Ellers er bogens grundstemning lidt sørgmodig og stilen er hverdagsrealistisk og noget omstændelig. Personkarakteristikken ergod, men historien er næsten forspinkel til omtrent 300 sider. Lenz er et af de få tyske forfatterskaber med mange titler på dansk, og erfaringer med dem må veje tungt. Jeg synes ikke, atKlangprøven afslører det perfekte indre, den er ikke noget hovedværk, men mindre kan jo bestemt også være nok.

Read the full assessment