Books / nonfiction

Klassisk og moderne psykologisk teori


Description


"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet. "Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. May 2011

By

By

Grethe Lorentzen

d. 9. May 2011

En grundig og gennemarbejdet grundbog, som nu er opdateret med teorier og nye temaer. Den er bredt anvendelig til studier og opgaver fra gymnasiet og op, og til interesserede i al almindelighed. Anmelderen af 1. udg. mener dog at primær målgruppe er psykologistuderende.

Psykologi som videnskab startede i 1800-tallet i Tyskland. Grundbogen starter her og første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling derfra og til nutidens teorier og retninger, bl.a. positiv psykologi, som er tilføjet 2. udg. Bogens anden del omhandler centrale temaer i psykologien, og her er nye temaer bl.a. voksenudvikling samt individ, organisation og samfund. Kapitlerne indeholder biografiske oplysninger om centrale skikkelser a la Wikipedia og slutter med definition af nøglebegreber. Litteraturlisterne (100 sider) er opdelt kapitelvis og inddelt i primær og sekundær litteratur. Introduktionslitteratur er markeret - en stor hjælp for læser og bibliotekar. Bogen er skrevet af fagfolk, og sproget er uden unødig brug af fagudtryk, så alt i alt en væsentlig og uomgængelig grundbog og opslagsbog.

2. udgave er vokset med 176 sider i forhold til 1. udgave fra 2007. Der er kommet teorier og temaer til, som ikke var med i 1. udgave, og litteraturlisterne er udvidet betragteligt.

En grundig og seriøs grundbog om psykologiske skoler, teorier, temaer, og hovedskikkelser, som nu er ført ajour. Den kan anvendes som grundbog og opslagsbog. For de fleste biblioteker, måske undtaget de mindre og mindste.


The libraries' assessment

2007

By

By

Erik Nicolaisen Høy

2007

Bogen henvender sig til psykologistuderende på universitetet. Dog kan andre med stærk interesse for psykologi også bruge den.

De knap 30 forfattere er mestendels førende eksperter fra universitetsverdenen. De fleste er cand.psych. Det er en psykologisk grundbog på videnskabeligt grundlag. Den gennemgår retninger og skoler samt enkelte temaer og perspektiver. De er ordnet nogenlunde kronologisk efter hvornår de fremkom. Bogen beskriver en lille snes af hoved- og underretningerne inden for eksperimentalpsykologi, psykoanalyse, komparativ adfærdspsykologi og den symbolske interaktionisme. De efterfølgende temaer er bl.a. om bevidsthed, børn, sundhed og psykometri. Udgangspunktet er især et halvt hundrede store personligheder, som også har infobokse med billeder. Også teorier fra tilgrænsende discipliner som filosofi, naturvidenskab og sociologi er med, men ikke fra psykiatri. Litteraturlisten fylder ca. 70 sider. Sprogligt forståelig, men emnemæssigt nok mest for den primære målgruppe.

Emnemæssigt overlapper Kulturen og det sociale liv, 2007, hvis målgruppe dog er ungdomsuddannelserne.

Grundbog for psykologistuderende ved de højere læreanstalter. Den er en pendant til Klassisk og moderne samfundsteori (populært "Marmorbogen"), 4. udg. 2007.