Katrine og hendes klassekammerater i 5. klasse vinder en konkurrence om klimaopfindelser og skal til Cypern. Da de får mistanke om en forbrydelse, ender ferien helt anderledes end forventet. Krimi for børn fra 10 år.
Det var egentlig meningen, at præmien skulle være en tur rundt i elbus i Skandinavien, men regeringen har besluttet at spare penge, og derfor går turen med charterfly til Cypern. Her indlogeres klassen på hotel og får stillet bus til rådighed, så de kan komme rundt og se de bedste turistattraktioner. Sideløbende med historien om Katrine og hendes klasses oplevelser, fortælles en historie om en gruppe børn, som er taget til fange og udnyttes som børnearbejdere i et tæppevæveri. I løbet af opholdet på Cypern får Katrine og hendes kammerater nys om disse børn, og derfor går de i aktion. Bogen er 4. selvstændige del af en serie, hvor Mosemanden er 1. del.
Krimifortælling med realistiske dialoger mellem børnene. Romanen har meget på hjerte, og de mange beskrivelser af klimakonkurrencen og regeringen, der vil spare penge, og detaljerne om feriestedet gør, at selve krimidelen om børnearbejdet er lang tid om at komme i gang. Historien er længe om at blive rigtig spændende.
Til aldersgruppen findes også krimien Mysterieklubben og det hemmelige rumNadjas store klimakrise. Nadjas store klimakrise handler også om en klasse, der deltager i en klimakonkurrenceTil aldersgruppen findes også krimien Mysterieklubben og det hemmelige rum. handler også om en klasse, der deltager i en klimakonkurrence.