Sødt og hyggeligt juleklippehæfte med motiver som julemus, julekaniner og snemænd. Motiverne kan bruges både i julelandskaber og som almindelig julepynt. For familier, der elsker at jule!.
Denne bog er efterfølger til Klip dit eget julepynt og indeholder på samme vis juleklip, der er målrettet julelandskaber og små juleopstillinger. Forfatteren har tegnet og udvalgt julemotiver med bl.a. mus, kaniner, snemænd, nisser og andre julemotiver, der er egnede til at bruge i et julelandskab, men som også kan anvendes på almindelig vis med en snor. Bogen er inddelt i en række kapitler med hvert deres emne, fx musenisser, kælketure, julebutikker mv. Forinden et kapitel med anvisninger til, hvordan man gør, samt et kapitel om materialerne.
Enkel og hyggelig juleklippebog med tydelige farvebilleder af motiverne, 1:1 målestok og vejledninger, der er nemme at følge. Der kræves ikke en særligt udstyr udover karton i de rette farver og lim, saks mv. Motiverne er velegnede til at lave sammen med børn fra omkring 0. klasse og frem.
Der findes mange bøger om juleklip. Denne adskiller sig ved at præsentere motiver, der kan bruges i små julelandskaber fremfor mere traditionelle ophæng. En anden oplagt bog, der ligeledes kan bruges i julelandskaber er Klip din egen julekrybbe af samme forfatter.