Klokken er

Bogens ca. 40 tekster er lidt i stil med teksterne i den foregående Når jeg nynner (89/ 31). Jeg-fortælleren er et børnehavebarn, der sætter sprog på sine sansninger, så klokken er, hvadbevidstheden lige nu samler sig om og giver ord. Med den voksnes raffinerede styring er det præcise udtryk for, hvordan en 5-6-årig bevidsthed kunne sanse sine små og store daglige oplevelser aff.eks. cowboybukser, støvregn, rydde op eller fuglesang og formulere dem frem som sproglige erobringer af virkelighedsglimt. Ved tæt oplæsning for børn omkring skolestarten kan de korte tekster,der varierer fra 3-4 linier til over en halv side med en tekst pr. side, blive sproglige åbninger til stimulation for fantasi, sprog og tanke. De skal ikke læses i sammenhæng, men ved udpluk oggentagelser åbner de (sig) som et egentligt digt mere og mere for hver læsning. Under hver tekst er anbragt et grafisk farvetryk. De illustrerer ikke teksterne, men spiller sammen med dem i etparallelt forløb som tilsvarendevariationer over en grundform -her pærefrugtens - til små billeder, der også rammer den 5-6-åriges forestillingsverden. Det er meget enkle former i renegrundfarver, rød, gul, mørke- og lyseblå i overraskende og fantasistimulerende kombinationer.

Read the full assessment

4. af indtil videre 5 bind i Brøndums række af børnebøger, som er et forsøg med 'voksen'-kunstnere 'At skabe et alternativ til hæsligt illustrerede børnebøger', som det udtrykkes iforlagsmeddelelsen. Klokken er består på hver side af et tekststykke af A.S. og et stykke farvegrafik af P.H. Teksten er en poetisk, musikalsk leg med ordbilleder over stemninger, begreber,situationer og ting fra et bams - en drengs - univers. (I stil med Når jeg nynner, men sværere.) Klokken er fungerer ligesom 'der var engang' som magiske indledningsord til ordbillederne. Klokkener cowboybukser, er forvandling, er barnevogn, er mørkeræd, er et chok, eks. på temaerne. Det er meget smukt og godt lavet, sanset, varmt, ofte humoristisk og enkelt i sproget, vekslende mellem atvære let at gå til og mere abstrakt. Hentzes grafiske vignetter er i meget klare farver, rødt, gult, blåt, og er næsten alle en fantasi over en pæreform. De er overordentlig dejlige at se på, mensom teksten vekslende mellem at væresvære og lette at forstå. Ikke alle steder kan jeg se sammenhængen mellem tekst- og billedkunstner. Det er en bog, der taler til én på grund af sin umiddelbare,enkle skønhed, men som de færreste børn uopfordret vil fordybe sig i. Der skal en voksen formidler til, som jeg er bange for også vil få den største oplevelse. En smuk, dansk børnebog - mest forvoksne.

Read the full assessment