Books / fiction for children / roman

Knus & kaos


Description


De to hjerteveninder Emma og Johanne fortæller i deres dagbøger om, hvordan det er at være forelsket i den samme dreng.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2009

By

By

Vera Jensen

d. 16. Mar. 2009

Sød lille pigebog for de 10-12-årige. Den henvender sig til piger med små romantiske drømme og interesse for drenge og venindeintriger. Bogen er skrevet i dagbogsform, og forsiden er også dagbogsagtig.

Denne bog er den anden i en serie om de to 11-årige veninder Emma og Johanne. Bogen er oversat fra svensk. Den består af dagbogsoptegnelser fra de to hjerteveninder Emma og Johanne. På skift bliver man så præsenteret for de to pigers dagbogsoptegnelser for hver dag i en periode, der spænder over næsten 2 måneder. De to piger er tilsyneladende lige velopdragne, begavede og har samme temperament. Plottet går på, at de begge er forelskede i den samme dreng, men de tør ikke sige det til hinanden. På et tidspunkt bliver det afsløret, og det skaber lidt konflikt. Men det hele viser sig at være sat i gang af misforståelser og tilfældigheder, og alt bliver godt igen. Sprogligt rammer bogen meget godt tonen hos tidens 11-årige tøser. Der er måske ikke den store forskel på de to pigers dagbogsoptegnelser, så her er tale om et meget homogent venindepar. Emma indleder altid sin dagbog med en hilsen på et fremmed sprog, og Johanne afslutter altid med nogle visdomsord. Rammende forside, der signalerer præpubertet og tøsefnis.

Af samme forfatter findes der for denne aldersgruppe også forgængeren Kys & knus, 2007 samt Hvis jeg bare ikke var kommet til at forbytte Doris Hansens hund, 2006.

En sød og underholdende bog i den populære dagbogsgenre.



Information and editions