Gennem dannelsen af klicher bliver sproget fremmedggørende, fjerner jeg'et, identiteten fra virkeligheden og overfører den til en ny virkelighed, sprogets. Af denne nye tilstand opstårmanglende evne til sansning af virkeligheden, afstumpethed, angst, fjendtlighed, ensomhed og golde følelser. Dette dækker kort den idé, Peter Nielsen skriver sine digte ud af: Sproget erretarderende og i sin stivnen determinerende for tilværelsens indre sammenhænge og ydre forløb. - I Koblinger tegner han omridset til en opløsning af denne konflikt, som er behandlet i hans mangesmå digthæfter fra 70erne og senest i Kan sparsommelighed redde proletariatet (1980) og i Mellem tavshed og tale (1981). I disse var digtene ofte i sig selv billeder på det fikserende sprog,billeddannelser, sproglige forsteninger af virkeligheden. I Koblinger udmøntes disse erkendelser i ofte raffinerede drejninger af sproget, så billeddannelsen viser en mellemmenneskelig tilstand,stemning, sansning. Umiddelbart læst er PNikke let tilgængelig, heller ikke i denne bog, men han åbner for dybder og dimensioner for den, der giver sig tid. En væsentlig titel i dagens lyrik.
