Books / nonfiction

Kollaborativ professionalisme : når samarbejde fører til bedre læring for alle


Description


Bogen er en konkret hjælp til uddannelsesledere, undervisere og ledere af professionelle læringsfællesksaber, der ønsker at kvalificere det professionelle samarbejde yderligere og tage skridtet videre til kollaborativ professionalisme.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2019

By

By

Boy Olesen

d. 30. Sep. 2019

En bog, der henvender sig til undervisere, ledere og alle andre, der ønsker at opkvalificere det professionelle samarbejde til at blive et samarbejde baseret på kollaborativ professionalisme.

Bogen er baseret på fem konkrete eksempler på succesfulde professionelle samarbejder, der har udviklet sig til kollaborativ professionalisme. Eksemplerne er fra forskellige kulturer fra hele verden. Den præciserer nødvendigheden af et professionelt samarbejde for at fremme børns læring og trivsel - men også at der undervejs er udfordringer såvel udefra som i kulturen, hvilket er vigtigt at være ydmyg overfor - dette for at blive kvalificeret til at kunne udmønte den professionelle dømmekraft. Bogen er inddelt i tre dele: 1) Udvikling og design af kollaborativ professionalisme, hvor der bl.a. kommes ind på professionelle læringsfællesskaber. 2) Opnåelse af en dybere kollaborativ professionalisme, hvor der bl.a. kommes ind på 10 grundprincipper for kollaborativ professionalisme. 3) Kollaborativ professionalisme i praksis.

En vigtig bog, der på bedste måde bygger videre på Hargreaves' bog fra 2000 Nye lærere, nye tider, der bl.a. pointerer at teamarbejdet ikke må gøres til en påtvungen arbejdsform. Bogen er let at gå til, og layoutet signalerer, grundet bogens fysiske størrelse, at det er en slags lommebog, der kan tages frem, og som er hurtig at komme omkring i.

Bogen kan relateres til Nye veje mod professionelle læringsfællesskaber.


Dansk pædagogisk tidsskrift [online]

2020, nr. 2

By

By

Niels Rosendal Jensen

2020, nr. 2