Lauge og Oskar er bedste venner, men da de skal gemme på en frygtelig hemmelighed, kommer Lauge i tvivl om, hvor hans loyalitet skal ligge - hos ham selv, eller Oskar? Kortroman fra 14 år og opefter.
Lauge skal besøge Oskar i hans flotte sommerhus i efterårferien. De to drenge skal være alene - eller det tror Lauge i hvert fald, indtil Oskar afslører at han har inviteret sin kæreste, Saga og veninden Emile. Drengene gør klar til middag, men da pigerne skal hentes på stationen lokker Oskar med en tur i farens Tesla - for selvom man har drukket vin og ikke har kørekort kan man da godt køre en Tesla? Men i mørket og med promille i blodet sker der en frygtelig ulykke, som drengene dækker over. Ikke med Lauges gode vilje og snart ædes han op indefra af hemmeligheder og dårlig samvittighed. Både over ulykken, over at holde Emile hen i uvished og over det han lavede med Saga, da hende og Oskar havde slået op. Hvad sker der når det hele bobler over?.
Interessant og velskrevet kortroman om det moralske dilemma Lauge befinder sig i, med både ansvarsfølelse og -fralæggelse. Lauges følelser og frustrationer er tydelige at mærke og som læser forstår man godt hans samvittighedskvaler. Bogen har en åben slutning, som kan give fx udskolingselever mulighed for at digte videre.
Sort asfaltSnitchDet bedste til mig og mine venner, Snitch og Det bedste til mig og mine venner handler alle om unge og venskaber der bliver sat under presSort asfalt, og Det bedste til mig og mine venner handler alle om unge og venskaber der bliver sat under presSort asfalt, Snitch og handler alle om unge og venskaber der bliver sat under pres.