Books / fiction / noveller

Komme dit rige : noveller


Description


Noveller om personer og begivenheder fra Det Gamle Testamentes kanoniske skrifter, skrevet ind i en tilstræbt historisk autentisk ramme.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 3. June 2005

By

By

Kent Skov

d. 3. June 2005

Ny udgave af den erklæret kristne og bibeltro Poul Hoffmanns novellesamling, der udkom første gang i 1979. De syv fortællinger der indgik i den første udgave er alle med i denne genudgivelse, der er skrevet i perioden 1956-1979. De er suppleret med tre nyere noveller her: "Kains hustru", "Det er mig" og "Shulamit" - sidstnævnte indgår også i bogen Før solen står op - og andre fortællinger. PH's produktion består langt overvejende af romaner, og den kortere form giver mulighed for at afprøve et andet format end romanformen. Det er dog stadig det velkendte stof med rod i de gammeltestamentlige oldtidssamfunds historiske personer, begivenheder og de religiøse og etiske magtkampe, der er PH's fortællemæssige grundlag skrevet i hans specielle og ikke altid ukomplicerede stil. Den særlige indforståede og hine steder noget patetiske måde fordrer indlevelse og medleven af læseren. PH tilstræber historisk autencitet med udgangspunkt i, at de bibelske begivenheder er sande og personerne virkelig har levet. Stilen ligger da også tæt op ad de bibelske fortællinger og lignelser, der må være PH's inspiration, og det anes sprogligt, at de ældste noveller er tilbage fra 1956. Der er et par kortere pointerede og reflekterende historier, men ellers dominerer den episke langnovelle samlingen, som PH's læsere vil være bekendt med.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Else Rydal

d. 19. Dec. 2018

Bogen indeholder 7 fortællinger, skrevet i perioden 1956-78; de har alle tidligere været trykt i danske og norske publikationer. Iflg. forlaget skulle fortællingerne rette "læserens blik mod opfyldelsen af det kristne håb: verdensgenfødelsen", jfr. titlen; og det er i hvert fald rigtigt, at bogen ikke siger noget om livet her og nu, men taler om noget kommende. I øvrigt finder jeg det lidt af en tilsnigelse at forsyne bogen med undertitlen "bibelske fortællinger". Hvis man sammenligner med f.ex. Morten Pontoppidan, Seidelin og Møllehave ser man, at de genfortæller Bibelen, mens P. H. trækker enkelte personer eller hændelser frem fra Bibelen og bruger dem i en historie, konstrueret til eget formål. Nogle af historierne er ret svære at læse, hvis man ikke har G.T. helt present, idet en række navne og begivenheder forudsættes bekendt. P.H. har vel nogle trofaste læsere, som man må tænke på, men ellers: behersket anskaffelse.


Berlingske tidende

d. 9. July 1979

By

By

Jørgen Johansen

d. 9. July 1979


Indre Missions tidende

årg 126, nr 27 (1979)

By

By

K. Refshauge

årg 126, nr 27 (1979)


Dagbladet, folketidende

d. 22. May 1979

By

By

Sigurd Schjørring

d. 22. May 1979


Jyllands-posten

d. 14. Dec. 1979

By

d. 14. Dec. 1979