Books / nonfiction

Kommunikation, organisation og ledelse


Description


Organisationsteori, managementteori og kommunikationsteori er i dag virksomme diskurser i moderne, offentlige organisationer, men ofte leverer de ikke en grundlæggende forståelse af organisationers dynamiske liv. Med Kommunikation, organisation og ledelse tages der udgangspunkt i praksis og måden, hvorpå den sociale organisering sker i organisationen. I bogens første halvdel udfoldes en organisationsteori baseret på teorier om menneskers handlen i sociale sammenhænge. Her beskrives, hvordan det levede liv i de sociale systemer former strukturer og gentagne mønstre – og dermed skaber organisationer. Disse strukturer tager vi for givet, og de danner igen betingelser og udgangspunkt for vores handlen. I anden halvdel af bogen, der er en kommenteret gennemgang af de væsentligste teorier og begreber om organisationer, ledelse og samarbejde, diskuterer forfatteren, hvordan anvendelsen af disse diskurser inviterer til særlige muligheder og samtidig sætter nogle begrænsninger. Kommunikation, organisation og ledelse henvender sig til studerende inden for de sociale uddannelser, pædagoger, ledere og konsulenter. Christian Lima, f. 1961, er cand.psych. med organisationspsykologi som speciale. Har undervist i organisationspsykologi og forskningsmetode på psykologistudiet ved Københavns Universitet. Var i fem år ansat i BUPL, hvor han gennemførte organisations- og lederudviklingsprojekter i den pædagogiske verden. Herudover har han arbejdet med organisations- og lederudvikling i sundhedsvæsenet, på det kommunale område og i private organisationer og har i dag egen konsulentvirksomhed.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 16. June 2005

By

By

Henrik Munch Halvorsen

d. 16. June 2005

Kommunikation, organisation og ledelse (96/24) udkom første gang for 8 år siden som en grundbog til det nye fag af samme navn på pædagoguddannelsen. Nu udkommer bogen igen i en ny udgave med fokus på de nye muligheder inden for organisation og ledelse. Bogen er opdelt i 3 dele. Første del er en teoretisk introduktion til, hvordan organisationer fungerer som sociale systemer. Anden del præsenterer forskellige teorier om organisationer, ledelse og samarbejde. Og i den tredje del beskrives de metodiske konsekvenser af forfatterens syn på organisering. Det teoretiske stof præsenteres meget præcist, fagligt korrekt og teoretisk, men suppleres med mange gode fiktive eksempler fra virkelighedens verden, som er med til at gøre det teoretiske stof vedkommende og forståeligt. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske og sociale uddannelser, men kan derudover også anvendes af ledere af diverse institutioner og andre med behov for forståelse for organisation og ledelse. Det er dog som grundbog til faget "kommunikation, organisation og ledelse", at bogen gør størst gavn. Christian Lima er cand.psych. med organisationspsykologi som speciale. Han har undervist i organisationspsykologi på forskellige faglige niveauer samt arbejdet med organisations- og lederudvikling i praksis.


The libraries' assessment

d. 16. Apr. 1996

By

By

Birgitte Bornæs

d. 16. Apr. 1996

Bogen er skrevet som lærebog i et nyt fag på den nye pædagoguddannelse: kommunikation, organisation og ledelse. Forfatteren er psykolog og arbejder med organisationspsykologi. Han har været ansat i BUPL og har der arbejdet med organisations- og lederudviklingsprojekter gennem 5 år. Han er bekymret over tendenser (i mange fag) til ukritisk at overtage teorier indenfor disse områder uden at koble dem på faktorer fra den faglige hverdag. Den måde, hvorpå vi kategoriserer "verden", har betydning for vore handlemuligheder i hverdagen. Bogen er i 3 store dele. 1.: organisationen som system/socialpsykologisk organisationsforståelse. 2.: anvendelse af teorier og viden fra l. del i den pædagogiske hverdag og 3.: metodiske konsekvenser og organisering i opgaveløsningen, dvs.værktøjskassen. Bogen er velskrevet og kompetent og henvender sig fint til målgruppen af studerende og andre i de pædagogiske fag.


Børn & unge

Årg. 27, nr. 20 (1996)

By

By

Hans Morild

Årg. 27, nr. 20 (1996)