Books / nonfiction / vejledninger

Komplet tegnekursus : en omfattende, let forståelig guide i tegnekunst


Description


En omfattende, let forståelig guide til tegning af en anerkendt kunstner og kunstlærer. Indeholder 44 øvelser og trinvise projekter, der afslører kunstnerens tankeproces og byder på nyttige tips og råd til udviklingen af selvtillid og evner. Indeholder også et nyttigt kapitel om, hvordan man redder et mislykket arbejde ved at lappe på det og fjerne fejl.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2003

By

By

Søren Møller

d. 19. Sep. 2003

I en kort indledning fortælles bredt hvordan man kan gribe tegnekunsten an, bl.a. ved at optimere evnen til at se meget intenst og nøgternt på motiverne, sådan som flere andre forfattere har skrevet mere om. Bogens hoveddel er en trin for trin gennemgang, der beskriver hvordan man kan angribe en lang række forskellige motiver med blyant, vandfarver og farvekridt. Motiverne er alt fra mennesker til dyr, landskaber, bygninger, genstande og stilleben. Hvert motiv vises i en række faser af sin fremstilling og i teksten beskrives fremgangen grundigt, mens løsningen på en lang række problemer eksemplificeres. Til sidst er der lidt tekniske ting, bl.a. om indramning, og et stort emneregister. Bogens tegninger er friske og i en flot og tydelig farvegengivelse, som sammen med teksten kan lede mange læsere på vej. Nok mest for voksne. Der er i forvejen skrevet rigtigt meget om emnet, som ligner i indhold og pædagogik. Men emnet efterspørges en del og der kan hentes lidt forskelligt i de forskellige bøger. Samme forfatter har skrevet At tegne mennesker, 1998, der ligner i sin opbygning.