Books / nonfiction

Konflikt & kontakt : om at forstå og løse konflikter


Description


Grundbog om konflikters anatomi og veje gennem dem. For alle, der ønsker at blive klogere på sig selv og sine medmennesker i de konfliktsituationer, der er uundgåelige gennem et menneskeliv. Desuden en bog til brug i uddannelsessammenhænge, fx inden for det sociale og organisatoriske område.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. Jan. 2021

By

By

Jytte Bræmer

d. 28. Jan. 2021

Grundbog om konflikters anatomi og veje gennem dem. For alle, der ønsker at blive klogere på sig selv og sine medmennesker i de konfliktsituationer, der er uundgåelige gennem et menneskeliv. Desuden en bog til brug i uddannelsessammenhænge, fx inden for det sociale og organisatoriske område.

Fredelig konfliktløsning åbner for forandring, hvad enten der er tale om organisatoriske, personlige eller internationale konflikter. Bogen udkom første gang for 14 år siden, og dette er en 4. udgave. Det er folkene bag "Center for Konfliktløsning", der står bag. Bogen beskriver, hvordan konflikter optrappes og afspændes, og hvordan man kan skabe et miljø, der kan rumme og bruge konflikter konstruktivt. Et væld af små cases og eksempler går gennem bogen. Den favner såvel de menneskelige følelser i den personlige konflikt som de samfundsmæssige strukturer, som er rammen og ofte årsagen til konflikter. Temaer som mæglingens kunst, dialog som værktøj, konfliktsyn, forholdet mellem sag og relation beskrives og analyseres.

Velskrevet, veldisponeret og formidlet af forfattere med et kæmpe overblik over emnet. Det gør den til en bog, der bliver anvendt i mange forskellige sammenhænge - organisatoriske og uddannelsesmæssige.

Bogen er gennemskrevet i forhold til seneste udgave. Der er nye kapitler om mægling, dialog og et analyseredskab med fem kernepunkter. Cases og konflikteksempler er ført up to date. En af de væsentligste indenfor et emne med mange titler.


The libraries' assessment

d. 10. July 2009

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 10. July 2009

En grundbog om konfliktløsning, der kan bruges af alle, der har med mennesker - og dermed konflikter - at gøre samt til undervisning på uddannelser, efter- og videreuddannelser, i erhvervslivet, i sundheds- og omsorgssektoren samt indenfor integrationsområdet.

2. udgave af Else Hammerich og Kirsten Frydensbergs bog fra 2006, der allerede er udkommet i flere oplag. De er begge tilknyttet Center for Konfliktløsning, hvis formål bl.a. er at udbrede kendskabet til fredelig konfliktløsning. Efter deres opfattelse er der 3 måder at møde en konflikt på: at undvige, at angribe eller at åbne. Det er det sidste alternativ, der hentydes til, når de taler om "fredelig konfliktløsning". Bogen er nem at læse og forstå og rummer en række gode eksempler til belysning af teorien. Den ligner 1. udgaven i sit enkle, klare sprog og sin tydelige begrebsafklaring, sin gode typografi og overskuelighed. Omslaget er udskiftet med et lysere og mere farverigt, hvilket klæder bogen.

Bogen er opbygget som 1. udgave, men tilføjet et kapitel om interkulturelle konflikter. Desuden er foretaget nogle redaktionelle ændringer og tilføjelser på baggrund af tilbagemeldinger fra læsere, som har brugt bogen.

Fortsat den bredest anvendelige grundbog om konflikter og konfliktløsning på markedet. Man kan med fordel udskifte eller supplere 1. udgave alt efter behov.