Tredje bind i serien om politiefterforsker Fredrik Beier og hans kollega Kafa Iqbal. De religiøse elementer fra første del og de biologiske våben fra anden del forenes i et internationalt drama, der også involverer Fredrik og Kafa privat. For voksne læsere af nordisk krimi.
I løbet af kort tid dør tre personer i Oslo: En betroet medarbejder i ministeriet og hans elskerinde samt en journalist, der gravede i de to førstnævntes hemmeligheder. Efterforskerne Fredrik Beier og Kafa Iqbal kommer på sagen, og det viser sig, at netop Kafas og Fredriks eget private liv også indgår i den specielle mordsag, der både foregår blandt samfundets absolutte spidser og i Oslos slum. Religiøs fanatisme, militær oprustning, biologiske våben, flygtninge, politikernes magt og magtmisbrug er alle centrale emner.
Forfatteren har i den grad skabt en udspekuleret og spektakulær krimigåde, der indeholder mange lag, personer og delelementer. Netop dette er både bogens store plus og minus. Bogen vil dele vandene blandt de læsere, der elsker komplicerede og meget detaljerede krimier og de læsere, der vil finde det lidt for søgt - særligt elementet med at begge politifolks private liv indgår i sagen. Forfatteren er god til at sætte scenen og beskrive karaktererne.
Håkon Nesser har også skrevet en krimi med den religiøse sekt som emne: Kommissæren og tavshedenPlanlagt død. Biologiske våben i en krimisammenhæng er omdrejningspunktet i: Planlagt dødHåkon Nesser har også skrevet en krimi med den religiøse sekt som emne: Kommissæren og tavsheden. Biologiske våben i en krimisammenhæng er omdrejningspunktet i: .