Books / fiction / roman

Kraftidiot


Description


Simon er alene og nærmer sig de 30. Han søger desperat en partner eller bare et knald, men hans kiksethed kommer konstant i vejen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2008

By

By

Per Månson

d. 12. Aug. 2008

Jeg tror også kvindelige læsere af chick lit vil elske denne bog, der dog hovedsageligt henvender sig til yngre mænd med sans for selvironi. Omslaget med to fødder i umage, grimme sokker rammer indholdet perfekt.

Jaud er årgang 1970 og er bl.a. tekstforfatter til comedy-serier i tysk tv. Denne roman er hans helt store gennembrud og er solgt i over 1 mio. eksemplarer. Simon er single og har det svært med det modsatte køn - mildt sagt. Han prøver en single-ferie, blind dates og ikke mindst at score baben fra Starbucks, men alt fucker han op. Hans snævre vennekreds prøver at hjælpe ham, men hans enorme selvfiksering gør hvad den kan for også at skubbe dem væk. Efter aftale med Jaud er handlingen omplaceret til København, og det er lykkedes vældigt godt med velkendte lokationer og henvisninger til aktuelle politiske forhold. Resultatet er en meget morsom og velskrevet komedie, der giver både Bridget Jones og Nynne baghul og heller ikke står tilbage for fx Nick Hornby.

Den voldsomme bølge af chick lit har ikke i samme grad inspireret mandlige forfattere. Mest kendt er Nick Hornby, men Jaud er endnu mere underholdende.

En glimrende, humoristisk og letlæst selvironisk roman om 30-årige mandlige singlers problemer med tilværelsen.