Books / fiction for children / rim

Krible krable rim for de små


Description


Billedbog. Sjove rim om insekter for de mindste med gode ideer til aktiviteter samt rim- og ordlege, der kan øge børnenes sproglige og lydlige opmærksomhed og nysgerrighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2014

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 23. Sep. 2014

Billedbogslignende bog med rim for de 3-5-årige beregnet til dialogisk læsning, hvor der bl.a. arbejdes med sproglig og lydlig opmærksomhed.

Ny billedbogslignende bog til dialogisk læsning for de mindste med rim af Lotte Salling. Hvert opslag består af sjove og velformede korte rim, der er integreret i en illustration på venstresiderne, mens højre side rummer forslag til aktiviteter og til snak og leg omkring forskellige ord i teksten. Også højresiderne er illustreret - med billeder af de foreslåede aktiviteter. Alle rim handler om insekter, altså krible-krable-dyr. Forrest en kort indledning, hvor det uddybes, hvordan man kan arbejde med bogen, der er illustreret med farvelagte stregtegninger af Lea Letén, som vi kender fra en række illustrationer til egne og andres billedbøger. Illustrationerne er holdt i en karikeret, tegneserieagtig stil med sjove detaljer, der passer godt til bogens tone og sjove rim.

Bogen kan minde om flere af Lotte Sallings øvrige bøger. Hun arbejder i denne bog med dialogisk læsning lige som Anne Marie Marquardsen i Huset, 2013, og Birthe Kjer i Bogen om Noah, 2006, men gør det her med korte rim i en bog, der både henvender sig direkte til børnene og til voksne og pædagoger.

Inspirerende og tiltrækkende bog med rim, der via dialogisk læsning arbejder med børnenes sproglige og lydlige opmærksomhed. Bogens højresider rummer sjove rim om krible-krabledyr. Kan også anvendes som "almindelig" billedbog, hvor man springer bogens aktivitetsforslag over.