Books / fiction / romaner

Krigsherre


Description


Sidste bind i den lange og medrivende historie om den nu aldrende viking og krigsherre Uhtred fra Northumbrien. Han er igen truet af fjender, men har han kræfter til et afgørende slag? Seriens mange fans vil sluge den dramatiske og episke afslutning og tage en vemodig afsked med Uhtred.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2021

By

By

Lone Krøgh

d. 22. Oct. 2021

Sidste bind i den lange og medrivende historie om den nu aldrende viking og krigsherre Uhtred fra Northumbrien. Han er igen truet af fjender, men har han kræfter til et afgørende slag? Seriens mange fans vil sluge den dramatiske og episke afslutning og tage en vemodig afsked med Uhtred.

I nu tretten blodige og dramatiske bind har vi fulgt den saksiske krigsherre Uhtreds bedrifter i 900-tallets vikingetid i det, der senere bliver England. Med politisk snilde og uforfærdethed i kamp har han ført det vidt og bevæget sig tæt på magten i de britiske landområder. Nu bor han endelig retmæssigt på sin fæstning i Bebbanburg med trofaste folk omkring sig, men der er uro i kongedømmerne mod syd, og mod nord rører skotterne og irerne på sig. Skal Uhtred kaste sig ind i et ultimativt slag, der kan udvikle sig til et regulært blodbad? Historien er vidtforgrenet og persongalleriet stort og broget, så serien skal så afgjort læses i rækkefølge. Trettende bind af "Det sidste kongerige".

En fin afslutning på den underholdende og bredt anlagte serie, hvor historisk viden og fortælleglæde bliver kombineret med rænkespil, drabelige slag og dramatik.

Læses sammen med historiske murstensromaner af fx Ildefonso Falcones, Ken Follett, George R. Martin og Robyn Young.