Books / nonfiction for children


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2011

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 18. Nov. 2011

Denne interaktive fagbog kan selvlæses af dygtige læsere fra 10 år eller læses sammen med en voksen. Det er en bladre- og pillebog som mange børn vil tage ned fra hylden for at bladre i og pille ved, men de færreste vil nok læse den fra ende til anden.

Bogen fortæller interaktivt og meget billedligt om menneskets krop og vores sanser. Hvor det er muligt fortælles om kroppen via flapper, bevægelige figurer, transparente sider, sandpapir, hjul, 3D-briller og meget mere af den slags materiale. Man får lyst til at pille ved bogen og prøve tingene, og man får også læst forklaringerne til mange af øvelserne, men det er ikke en bog, man læser i sin helhed. Det er mere en bog, man zapper rundt i og læser i uddrag, mens man bliver lidt klogere på sin egen krop. I bibliotekssammenhænge har bogen en kort levetid, da den ikke skal lånes ud ret mange gange, før den er i stykker.

Sammen med denne udgivelse kommer også titlerne Dyrenes rige samt Vejret og rummet, som nok også vil fange læserne af denne bogs opmærksomhed. Kroppen er et emne, som der tit kommer bøger om for børn og unge. Titlen Kroppen, 2010 i serien Fokus på kunne eksempelvis være et alternativ eller et supplement til denne udgivelse.

Interaktiv rejse ind i kroppens univers fyldt med aktivitet og oplevelser.



Information and editions