Books / nonfiction

Kroppens idéhistorie : en grundbog


Description


Grundbog om kulturhistoriske forestiller om kroppen gennem tiderne. Med udgangpunkt i tekster indenfor religion, filosofi, medicin, pædagogik, sport, militær, tortur, æstetik og sexologi skildres, hvordan moralopfattelser, lægevidenskab, skønhedsopfattelser er skiftet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2008

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 13. Oct. 2008

Grundbog om kropsopfattelser gennem tiderne. Bogen vil kunne bruges i undervisnings- og opgavesammenhæng fra gymnasieniveau samt af den alment interesserede læser.

Mag.art. i filosofi Peter Thielst turde være kendt i bibliotekerne for adskillige titler herunder også titler, som berører emnet for denne bog. Det gælder fx. Kønnet, kroppen og selvet, 1990 og Den europæiske krop, 1992. Her har han begået en egentlig grundbog - en slags overblik over menneskets forestillinger og idéer om kroppen fra før antikken og frem til nutiden. Vaner og idealer er skiftet gennem tiderne. Moralopfattelser, lægevidenskab, skønhedsopfattelser, kroppen er fulgt med og har skullet holde til det hele. Peter Thielst gør selv opmærksom på, at hans blik på nutiden ikke har samme kølige distance, hvormed han kan iagttage de svundne tider. Hans udgangspunkt i overleverede tekster indenfor mangfoldige områder som religion, filosofi, medicin, pædagogik, sport, militær, tortur, æstetik og sexologi. Bogen er skrevet i et veloplagt sprog pænt renset for akademisk fagjargon, så den er spiselig for enhver, som måtte have interesse.

Selvom vi i år har fået Corpus : rejser i menneskekroppen, som er en kulturhistorisk rejse i menneskekroppen, er her tale om en helt anden type bog, der mere systematisk og kronologisk indkredser menneskets forhold til kroppen gennem tiderne.

Grundbog - et samlet overblik over menneskets kulturhistoriske forestillinger om kroppen fra tidernes morgen til i dag.



Information and editions