Books / fiction for children

Krumme savner et kram


Description


Billedbog. Løvdragen Krumme vil så gerne have et kram af den lille alf Morgendug. Men Morgendug vil ikke, og måske har hun også en god grund til at lade være.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. July 2019

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 18. July 2019

Dragen Krumme savner helt forfærdeligt at få en krammer af den lille alf Morgendug. Men hvordan kan han få det? Sød billedbog for børn mellem 3 og 5 år.

Krumme er en langlemmet løvdrage og han er ven med den lille fe Morgendug. Hun vil bare ikke kramme ham, selvom hun krammer andre og han prøver at få hende til det på alle mulige måder. Han prøver at give hende dejlige gaver som en pind, en sten, blomster med rod eller et af skovens små dyr. Men det gør hende bare endnu mere sur. Krumme bliver rigtigt ked af det, men da han hjælper en lille fugleunge, forbarmer hun sig over ham. Krumme får et kram, og Morgendug får...ja læs det selv. Billedbogen er oversat fra engelsk, forfatteren har også lavet Kom, så finder vi din mor!.

En sød men også tynd historie med en lille afsluttende pointe, så man meget bedre forstår, hvorfor Morgendug holder lidt igen med at kramme netop Krumme. Løvdrager har nemlig en noget slubrende og smaskvåd måde at gøre gengæld på. De humoristiske illustrationer er enkle i blide farver og anbragt på helt hvid baggrund.

I For klam til et kram? vil sneglebarnet Bob meget gerne have et kram af sin mor, men her er det anatomien hos snegle, som er et problem.



Information and editions