Books / nonfiction for children

Krybdyr


Description


Læs om både danske krybdyr som snog, hugorm og firben, men også om krokodiller, skildpadder, slanger og øgler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Steen Agger

2007

Ligesom de øvrige 76 bøger i serien De små fagbøger, henvender denne bog sig til begynderlæsere på 7-11 år.

Forfatteren er kendt fra mange andre bøger med geografisk og biologisk indhold. Her fortæller han om krybdyr fra både Danmark og hele verden. Først omtales kendetegnene for krybdyrene. Herefter en gennemgang af udvalgte arter fra de fire undergrupper: Slanger, krokodiller, øgler og skildpadder. Til sidst et afsnit om danske krybdyr og lidt om dinosaurer og flyveøgler. Bagest er der stikordsregister, litteraturliste og internetadresse til Skov- og naturstyrelsens hjemmeside. Teksten er let at læse. Den er verssat og trykt med store typer. På hver side findes et eller to gode farvefotografier.

Man kan læse om krybdyr i diverse dyreleksika fx Børnenes dyrebog - illustreret opslagsværk fra 2006. Heri er der kort (og lidt sværere) tekst og mange illustrationer. Krybdyr i serien Vores fantastiske verden, 2003 har en mere kalejdoskopisk opbygning med mange sjove og overraskende oplysninger.

En god og letlæst bog, der henvender sig til dyreglade begynderlæsere. I skolerne kan den anvendes til emnearbejde og til fagligt læsekursus.