Books / nonfiction / kogebøger

Krydret kogekunst : 22 kokke, 10 køkkenmøder, 55 krydrede opskrifter


Description


En inspirerende kogebog, der lader mødet mellem forskellige madkulturer og kvinder blive udgangspunkt for en stor samling opskrifter, med afsæt i lande som bl.a. Libanon, Kosovo, Marokko og Pakistan.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2016

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 4. Oct. 2016

Hvis man ønsker at lade sin madlavning inspirere af indvandrerkøkkenets mere krydrede mad, findes der mange fine opskrifter i denne kogebog.

Kokkene fra Indvandrer Kvindecentrets socialøkonomiske spiseri Send Flere Krydderier har i denne bog inviteret kendte danske kvindelige kokke og madskribenter med i køkkenet. Blandt deltagerne er bl.a. Camilla Plum og Trine Hahnemann. Efter en kort indledning er bogen opdelt i 10 kapitler, hvor kvinderne parvis udveksler erfaringer og skaber nye opskrifter sammen. Der er bl.a. opskrifter med inspiration fra Nordafrika, Balkan, Østafrika, Mellemøsten og Asien. Opskrifterne varierer fra kager og bagværk til middagsretter og drikke. I hvert kapitel finder man 4-14 opskrifter. I begyndelsen af hvert kapitel præsenteres de to kokke via fotos og enkelte citater med kommentarer til samarbejdet. Derefter følger opskrifterne med liste over ingredienser og vejledning samt helsides foto. Bagerst i bogen findes liste over krydderier samt opskriftsregister.

En smuk og inspirerende kogebog, der lader mødet mellem forskellige madkulturer og kvinder blive udgangspunkt for en fin samling opskrifter, der præsenteres i et flot layout.

I 2010 kom bogen Send flere krydderier!, der også er udgivet af Indvandrer Kvindecentret. Denne udgivelse adskiller sig fra den forrige ved at lade opskrifterne tage udgangspunkt i mødet mellem de danske kokke og indvandrerkvinderne og ved at prioritere mere plads til selve opskrifterne.


Politiken

d. 4. Dec. 2015

By

By

Kjeld Koplev

d. 4. Dec. 2015