Books / nonfiction

Krystalapotekeren : 75 krystalkure til fysisk, følelsesmæssig og spirituel healing


Description


Er du spirituelt interesseret i krystaller, kan du her lære 75 krystalkure at kende, få viden om krystallers kraft og hjælp til at vælge den perfekte krystal netop for dig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2022

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. Nov. 2022

Er du spirituelt interesseret i krystaller, kan du her lære 75 krystalkure at kende, få viden om krystallers kraft og hjælp til at vælge den perfekte krystal netop for dig.

Guide og opslagsbog med fokus på krystallers fysiske, følelsesmæssige og spirituelle healing. Bogens introduktion fortæller generelt om arbejdet med healing og krystaller, og guider dig til at vælge krystaller. Forfatteren åbner sit "krystalapotek" og målretter krystal-kurene mod din krop, dit sind, dit hjerte, din sjæl, dine følelser, dine relationer, dine forhindringer og til "Din verden". Her kan man fx afhjælpe søvnløshed med en celestit og optimere sin libido med en rubin. Dit hjerte kan finde kærligheden med en lyserød kunzit, og du kan heale et knust hjerte med en smaragd. Din sjæl vækkes spirituelt med en bjergkrystal, og du forbinder dig til tidligere liv med lemurisk krystal gennem dit tredje øje. Du formilder din vrede med blå calcit og favner det positive med en peridot. Din vej til at forstå dyr bedre er lyserød turmalin, og du finder fred med krystallen "golden healer".

Velfungerende krystalguide, hvor ikke mindst de mange fotos af smukke krystaller fanger øjet og får en spirende fascination af krystaller til at vokse frem. Bogens instruktioner er nemme at følge, hvis man vel at mærke har den rigtige krystal ved hånden.

En anden ny krystalbog, som også er indbydende og praktisk anvendelig er Krystalbogen fra Soulful.