Når en absolut amatør foreslår det store kup, når et højst uhomogent gang skal udføre det, når der ikke bare er tale om at plyndre en bank, men at stjæle hele banken (der er etableret i encampingvogn) - og det så viser sig, at der ikke er hjul på campingvognen! så skal det jo gå galt, og det gør det også på de mest uventede og grinagtige måder. Hjulene fremskaffes nemlig,politialarmen går i gang; men hvad skal ikke-alt-for-kløgtige strissere gøre, når den mobile bank, alarmen kom fra, er væk? De kører ud i et mobilt hovedkvarter. Etc., etc. - Overrumplende, begavetkomik, der slutter helt i stil med resten. De højst individuelle forbrydere er brillant skildrede, og handlingens indre barokke logik er perfekt gennemspillet. Det er anden udgave (første udgave1976), men genlæsningen giver festlige oplevelser, som man havde glemt eller overset i første omgang. En af W.s bedste om den uheldige leder, Dortmunder, der hver gang, han tror en dødssyg idésikkert anbragt påu-lad-sig-gørlighedshyl-den, hører en af de andre komme med en ny. Så de må knokle videre på et dødfødt projekt. Læserne vil elske denne knoklen.