Teologen Thorkild Skjerbæk, som tidligere har skrevet nogle interessante artikler om Pontoppidan i Heretica og Dansk Udsyn, og som har tilrettelagt nye udgaver af bl. a. Det forjættede land, Lykke-Per og Erindringer, har nu leveret sit digre bidrag til Pontoppidan-forskningen. Bogen vidner om et stort og omfattende dokumentationsarbejde, mange spændende detailler trækkes frem, der er mange interessante sammenligninger mellem de forskellige udgaver og mange overraskende synspunkter anlægges. Desuden får man både et godt indtryk af Pontoppidans arbejdsmetode og af linien i hans forfatterskab. Men værket skæmmes desværre noget af en præstelig snakkesalighed: der er mange gentagelser, retoriske spørgsmål og lign. stileffekter, al for megen tomgang, og de mange gode, undertiden lidt søgte iagttagelser bliver aldrig rigtig til en syntese. Bogen ville have godt af en stramning; som den foreligger nu er det en lidt gumpetung ørneflugt, der ikke på nogen måde kan måle sig med Ahnlundsfortræffelige værk. Fremstillingen ledsages af en god og nyttig kronologisk fortegnelse over hele Pontoppidans forfatterskab med kortfattede oplysninger om samtlige udgavers indbyrdes forhold.