Books / fiction for children / young adult

Kunsten at elske


Description


17-årige Nicole har været udsat for voldsomme overgreb og hendes tvillingebror har begået selvmord. Alligevel holder hun facaden, da hun starter på en ny kostskole. Men den karismatiske Alex får prikket hul i hendes skjold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 30. Nov. 2018

17-årige Nicole har været udsat for voldsomme overgreb og hendes tvillingebror har begået selvmord. Alligevel holder hun facaden, da hun starter på en ny kostskole. Men den karismatiske Alex får prikket hul i hendes skjold. Young adult for især unge kvinder fra 14 år.

17-årige Nicole er vokset op på et utal af internationale kostskoler, men vender hjem til Danmark for at tage sit sidste år inden college. Hun er fyldt med ar på krop og sjæl. Nicole får for første gang en rigtig veninde, Cecilie. Hun accepterer, at Nicole er lukket omkring sin fortid og forsøger at få Nicole til at tage del i det sociale liv på kostskolen. Den karismatiske Alex forelsker sig i Nicole og arbejder ihærdigt på at komme tæt på hende. Men det går det op for Nicole, at hun allerførst må lære at elske sig selv og konfrontere sine fraværende karriereforældre. Den danske forfatter har tidligere udgivet bl.a. Tusmørkebørn.

Rigtig fin bog med en medrivende handling, som dog ind i mellem vil lidt for meget og derfor enkelte gange springer til nogle hurtige konklusioner. Fx når Nicoles konfrontation med sine forældre ikke helt ind, hvor den kan mærkes i hjertet. Dette er en YA bog som ikke helt bliver sørgelig nok til at være "sick lit" og heller ikke er voldsomt romantisk. Sprogligt er bogen dog levende og velskrevet.

Anna og det franske kys og resten af Stephanie Perkins serie foregår også i et kostskolemiljø, men har mere fokus på kærlighed.