Kvinde der fløjter

4. og sidste bind i A.S. Byatt's store epos bygget op omkring figuren Frederica Potter. Som det var tilfældet med de foregående bind: Jomfruen i haven, Stilleben, og Babelstårn, tilbyder romanen sig som en sædeskildring fra efterkrigstidens England. Tiden er 60'erne, og Frederica, nu enlig mor til Leo, arbejder ved tv. En, viser det sig, ny kulturel magtfaktor i svøb der formår at placere hende i en undersøgende og formidlende rolle overfor bogens bredt skildrede miljø af universitetsansatte o.a. intellektuelle. Deres problemer, de faglige såvel som de personlige, giver bogen efterfølgende rum og plads for. Som sådan også en kærlighedsroman sat ind i et skarpt tidsbillede, men først og sidst kommenterende fiktion til hvordan vi har indrettet vores samfund, og ikke mindst hvordan kærlighedens og følelsernes veje igen finder sig tilrette heri. Tiden signalerer kvindefrigørelse, opgør med autoriteter, alternative behandlingsmetoder, antipsykiatri og eksperimenteren med nye samlivsformer. Det hele synes mere eller mindre med i en favnende og til tider ganske præcis udlevering af tidens excesser. Affattet i en minutiøs og "tæt" prosa, fuld af indfald, digressioner og alskens andre sidestep. Der er dømt fortællekunst fra først til sidst, og en roman man i grunden gerne havde tilgode. Målgruppe og efterspørgsel er kendt fra tidligere bind.

Read the full assessment