Kvindernes planet

Handlingen udspilles i et ukendt hjørne af universet på planeten Marvian i en ubestemt fremtid. Marvian er et matriarkat, og planetens få mænd fungerer som sæddonorer og slaver. Marvianangribes af Mordo, som er en rigtig mande-planet. Dronning Vianne og hendes datter bortføres af Morgus, som leder et mandeopgør på Marvian. Viannes 11årige søn Sirvan bortføres af robotter fraMordo. Det er rendyrket science fiction i læselet-udgave. Bogen henvender sig til unge urutinerede læsere i 8.-10. klasse. Typografien er læsevenlig. Ordvalget er enkelt, og syntaksen er ligetilmed korte sætninger. På trods af disse sproglige indskrænkninger er det alligevel lykkedes forfatteren at gøre sproget levende og indholdsmættet. Romanen indeholder iøvrigt 13 farvestrålendeillustrationer inklusive en dobbeltside med et kort over planeten Marvian. Alle sejl er altså sat til for at skabe et appetitligt produkt for denne specielle målgruppe. Selve historien er godt nokikke videre original. Det er etJens-Lyn-agtigt epos med indlagt kønsrolledebat. Frøstrup har tidligere udgivet ungdoms-science fiction: 4-bindsværket Stjernefolket (1984-86).

Read the full assessment

Forfatteren af bl.a. Stjernefolket, 1-4 fra 1985-86 har her i egen læsepædagogiske bearbejdelse skrevet en Dingo for 8.-10. skoleår. Romanen er en science fiction. Vi befinder os på planetenMarvian, der helt beherskes af kvinder. Kun 10% af befolkningen må være mænd, der iøvrigt i 11-års alderen næsten alle bliver kastrerede eller steriliserede. Et ganske lille antal undgår denneskæbne og bliver sædmænd - dog uden normal omgang med kvinder forstås! Marvians kvinder er i krig med naboplaneten Mordo, der beherskes af mænd. Under denne krig bortføres Marvians dronning afnogle udstødte, der lever dybt inde i Marvians jungler, og hvis leder, Morgus, er fader til dronningens søn Sirvan. Denne søn fanges af Mordos robotter og føres i et rumskib mod planeten Mordo. Hanreddes dog tilbage af sin baby-sitter-robot. Hvordan det hele ender? Ja, det melder historien ikke noget om, hvorfor man må forvente en fortsættelse. Det er måske en sådan, der henvises til, nårder på omslaget stårSirvan-serien 1? Historien er umiddelbart spændende, og ud over det læsepædagogiske er der også læseteknisk gjort meget for at bogen skal kunne kapres af sin målgruppe: Kortelinier, god linieafstand, store bogstavtyper og stort marginareal. Illustrationerne: Sterotype og livløse.

Read the full assessment